© Henrik Jensen - ViewSource.dk
Dansih Version   English Version


 Lad os lave Cookies
Skrevet af: Henrik Jensen / 30-09-2001

Læst 5567 gange
Nej vi skal ikke igang med at bage småkager, en cookie er i cyberspace en lille tekstfil, hvor et websted kan gemme forskellige oplysninger. En cookie ligger på brugerens harddisk - placeret der af den side du har hentet i din browser.

Det er ikke alle websites der bruges cookies, og som bruger kan du også sætte din Browser op til ikke at acceptere cookies, men så må du også forvente at du kan få problemer med funktionaliteten på mange websites.

Cookies er uskadelige, så jeg vil fraråde dig at slå cookies fra - de er nemlig meget nyttige for både bruger og programmør.

Hvad Bruges Cookies til
Der er en lang række ting som du er i stand til at benytte dig af med Cookies, f.eks kan en cookies bruges til, at gemme oplysninger om en bruger eller de valg han har foretaget på din side. På viewsource.dk bruger vi f.eks en cookie til at bestemme hvilket sprog siden skal vises på, ændrer han sprog version fra Dansk til Engelsk gemmes den information i en Cookie, og næste gang han besøger siden vises den automatisk på Engelsk.

Nå men nu er det tid til at sen hvordan man "bager" en cookie, vi laver en cookie der indeholder brugerens navn. Det gøres således vha. en Formular

<FORM ACTION='gemcookie.asp' METHOD='POST'>
Brugernavn: <INPUT TYPE=TEXT NAME='BrugerNavn'><BR><BR>
<INPUT TYPE=SUBMIT VALUE='GEM COOKIE'>
<INPUT TYPE=RESET VALUE='FORTRYD'>
</FORM>

Formularens indhold sendes til siden gemcookie.asp - der ser således ud

<%
' Vi gemmer Brugerens Navn i en variabel
dim BrugerNavn
BrugerNavn = Request.Form("BrugerNavn")

' så sætter vi Cookiens value
Response.Cookies("viewsource")("BrugerNavn") = BrugerNavn


%>

Du har nu lavet en cookie på brugerens harddisk - indeholdende navnet som Brugeren indtastede i formularen. Lad os nu se på hvordan du læser den cookie du lige har lavet på en anden side.

<%
' Vi Checker at Cookien ikke er tom
if request.cookies("viewsource").haskeys then
response.write("Hej " & request.cookies("viewsource")("BrugerNavn"))
end if
%>

Du får nu udskrevet Brugerens Navn på din side.

Du kan give din Cookies mange egenskaber, lad os kigge lidt på de vigtigste.

<%
' Expires - Hvornår skal cookien udløbe og dermed ikke længere være gældende
Response.Cookies("viewsource").Expires = Date+365  'Cookien Udløber om et år
Response.Cookies("viewsource").Expires = #January 01, 2005#  Cookien Udløber den d. 1 januar 2005)

' Domain - Det er kun det Websted der bagte Cookien der kan læse den
Response.Cookies("navn").Domain = "www.viewsource.dk" %>


Du har nu lært at "bage" Cookies, det er kun fantasien der sætter grænser for hvad de kan bruges til, og lad vær med at benytte cookies til upassende aktiviteter, Men brug dem som et redskab der gør din website mere brugervenlig og skræddersyet til den enkelte besøgende

God Kodning :-)